Netop de amerikanske fade fornægter sig ikke i næsen, der er intens og krydret. Masser af fadnoter som ceder, vanilje, sød tobak og dild, men også en del jordbær og hindbær. Fyldig og varm i munden, igen domineret af fadet, der holder langt ud i eftersmagen, godt hjulpet på vej af den høje, varmende alkohol. Har noget syre, der sammen med alkoholen balancerer sødmen fra frugten, så den ikke bliver den rene marmelade. Fin moden tannin.